Små hold med kun 4 deltagere.
Du vil få en grundig uddannelse, hvor du lærer alt om den japanske facelifting, at tage i mod en kunde og udføre en professionel behandling.
Efter endt kursus vil du være i stand til at behandle kunder i din klinik.
Hos Helsemette.dk er der siden 2018 uddannet cirka 300 dygtige og glade kursister. Hvert hold er med 4 deltagere og der er god tid til den enkelte og eventuelle spørgsmål, der dukker op.
Også efter kurset er der mulighed for at kontakte os med spørgsmål og der er også mulighed for en genopfrisknings sessions, så din uddannelse er aldrig "spildt".
Undervisere: Line Lund Blixt.
På dette kursus i japansk lifting lærer du:
- At modtage og lægge kunden lunt og godt tilrette på briksen.
- At gennemføre japansk lifting i et professionelt flow.
- At lægge opstrammende og fugtgivende masker.
- At udføre en afstressende hovedbunds- og nakkemassage på "massørniveau".
- Lymfedrænage, akupressurpunkter og ansigtszoneterapi.
- Blid ansigtsmassage med opstrammende effekt med 100% ren hybenkerneolie.
- Kølende massage med Himalaya saltstenskugler.
- At udføre en underbens- og fodmassage, som også "grounder".
- Du lærer korrekt arbejdsstilling, "indretning" af briksen og dit rullebord.
- Hvordan du kan give dig selv japansk lifting.
- Du lærer at få et godt flow i behandlingen og du lærer en masse fif og gode råd om de ting, der skal bruges til behandlingen, så din kunde oplever en professionel og hel fantastisk velværebehandling, de bare vil have mere af!
Kurset kræver ingen forudsætninger og henvender sig til dig, der har lyst til at behandle og give andre en dejlig velvære oplevelse.
Måske er du allerede behandler og ønsker flere behandlinger du kan tilbyde dine kunder. Eller måske har du lyst til, at der skal ske noget i dit liv og en drøm om at komme til at arbejde med mennesker, så er dette kursus en god begyndelse.
Kurset foregår på dansk.
Det er et intensivt kursus. Kurset starter med en teoretisk del og den efterfølgende praktiske del foregår ved briksen, hvor I øver på hinanden to og to.
Du må påregne at træne på prøvekaniner efter kurset, så du får rutine.
Kurset holdes over to dage og koster 3195 kr. (2556 kr. ekskl. moms).
Der serveres vand, kaffe, the, frugt og snack som er til rådighed hele dagen. Du skal selv medbringe frokost (der er køleskab og service).
Du får også en gratis goodiebag/startpakke bestående af en flaske 100% koldpresset ren hybenkerneolie (30 ml), en krukke økologisk spirulina algemaske, to pensler, massagepind og to himalaya saltstenskugler.
Så kan du komme i gang med det samme!
Du får også et meget udførlig kursusmappe med beskrivelse af behandlingen og det, der undervises i.
(Bortkommer dit kursusmateriale, kan nyt købes for 50 kr. ved afhentning på min adresse. Skal det sendes med posten er prisen 100 kr. inkl. porto).
DER UDSTEDES KURSUSBEVIS EFTER ENDT KURSUS.